Kloge hoveder får kolde fødder: Vi bør se indad, hvis vi undrer os over, hvorfor piger fravælger naturvidenskab

Blandt de piger og drenge, der har haft den videnskabelige linje i gymnasiet, er der en betragteligt mindre andel af pigerne, der forsætter på de tilsvarende uddannelser. Manglende selvtillid, kønsnormer og sociale forventninger holder pigerne tilbage, mener forsker. Hvis vi vil have flere kvinder i naturvidenskab og teknologi, er det tid til at ændre fortællingen om, hvem der hører hjemme i fagene.

24-årige Josefine Holm har så langt hun kan huske tilbage haft en fascination af naturvidenskab. For dyr, svampe og blomster især. 

Da hun var barn, samlede hun biller og fangede sommerfugle, som hun satte i glas. Hun kunne få en hel eftermiddag til at gå med at kigge på dem og røre ved dem, inden hun satte dem ud i græsset igen. Da hun blev ældre var det musklers opbygning og hjernens centre, hun især syntes blev spændende.

Det fortæller hun, mens hun sidder i sit køkken i sin nye studielejlighed i Odense med en kop kaffe i hånden og overvejer, hvorfor hun på trods af sin interesse ikke valgte at læse biologi, som hun ellers i mange år havde tænkt, hun skulle. 

Josefine Holm er nemlig en af de piger, der har gået på en naturvidenskabelig linje på gymnasiet, men som valgte at gå i en anden retning, da hun skulle videreuddanne sig. 

Det er hun ikke den eneste unge kvinde, der har valgt. 

Der er en langt mindre andel af piger end drenge, der har gået på en naturvidenskabelig linje i gymnasiet, som holder sig inden for den linje, når de starter på en videregående uddannelse. 

Under en tredjedel af pigerne har valgt at studere på en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse to år efter studenterhuen blev sat på hovedet. Omvendt gælder det for over halvdelen af de mandlige studenter med samme profil. 

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, udarbejdet for Engineer the Future.

Ikke lyst til lange udregninger 

Under sin tid på Horsens Gymnasium blev Josefine Holm specielt glad for kemi og biologi. Selvom hun var – og er – glad for de fag, havde hun alligevel svært ved at se, hvad meningen skulle være med at læse det på universitetet. 

»Jeg synes, vores krop er spændende, og jeg vidste, at jeg gerne ville noget med den, så jeg havde i flere år tænkt, jeg ville studere biologi, men jeg kunne mærke, at jeg alligevel ikke havde lyst, selvom det lyder skørt,” siger hun.

Hun fortæller, at hun havde svært ved at se sig selv finde plads i sine egne fordomme om studiet.

“At lave lange matematiske udregninger, mens man sidder stille foran en computer, sagde mig ikke så meget. Jeg er sikker på, at de også laver andre ting, men jeg havde bare ikke hørt om det og har egentlig stadig lidt svært at se det.”

Derfor valgte hun i stedet at læse til fysioterapeut, som hun “følte var et bedre fit,” fortæller hun. 

Med sit fravalg bliver hun også billedet på en frustration, for indenfor de naturvidenskabelige og tekniske brancher mangler der både arbejdskraft og diversitet.  

Inden for de seneste fem år har kvinder kun udgjort omtrent hver tredje studerende på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. 

Og frem mod 2030 vil der mangle op mod 20.000 personer inden for ingeniørskab, teknik og it. Det viser en analyse foretaget for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA. 

I håb om at kunne vende tendensen, bliver der derfor bliver gransket over og forsket i, hvorfor kvinder mon fravælger de uddannelser.

Selvbilledet matcher ikke karaktererne

Hvis man kigger mod forskningen, så viser det sig, at piger har en betydeligt lavere tro på egne evner inden for naturvidenskab og matematik end drenge. Det er selvom pigerne generelt klarer sig mindst lige så godt som drengene, når der uddeles karakterer i de fag. 

Det bliver der konkluderet i det igangværende forskningsprojekt SCOPE, som understreger, at den modsatte tendens ses indenfor dansk. Derfor ikke er en generel tendens, at piger undervurderer egne evner.

“Hvis man tror på, at karaktererne alene udtrykker, hvor god man er til et fag, så burde pigerne være bedst egnet til at tage de videregående uddannelser. Men det er ikke det, der sker,” siger Anne Hansen, der er seniorkonsulent ved Engineer the Future. 

“Pigerne, deres forældre og deres lærere vurderer stadig pigerne til at være dårligere til fx matematik, selvom deres karakterer i grundskolen er højere end drengenes. Så der er jo en fortælling, som alle tror på, og som ikke stemmer overens med virkeligheden.”

Den manglende selvtillid og tro på egne evner spiller også “en klar rolle”, når de kvinder med en naturvidenskabelige profil på gymnasierne fravælger de tilsvarende videregående uddannelse. 

Det forklarer Emilie Gertz, der er ph.d.-studerende ved Institut for Naturfaglig Didaktik. Hun har i forbindelse med sin afhandling fulgt piger i flere naturvidenskabelige og matematiske klasser gennem deres gymnasietid. 

Det gør hun med mål om at forstå, hvad det er for nogle eksklusioner som gør, at de unge kvinder ender med at vælge de videregående STEM-uddannelser fra. 

STEM (science, technology, engineering og mathematics) bruges til at dække over kataloget af naturvidenskabelige uddannelser, herunder datalogi, fysik, kemi, idræt og biologi lige så vel som de tekniske, hvor ingeniøruddannelserne hører under.

Uddannelser til læge, tandlæge og farmaceut hører derimod ikke ind under de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. De hører i stedet til de sundhedsvidenskabelige. 

Hvis man vil forstå det, hvad der afholder piger fra de uddannelser, så bliver man nødt til at forstå, hvordan kønsnormer begrænser pigerne i STEM. 

“Når det kommer til den lavere tro på sig selv, så handler det blandt andet om, at den måde, som man bliver genkendt som en dygtig eller naturlig dygtig elev i naturvidenskab, er en anden måde end den, som vi socialiserer vores piger eller kvinder til at være – vi socialiserer piger til at være velstrukturerede, flittige og måske også lidt stille, men ansvarlige. Det er dem, der styrer gruppearbejdet, og dem, der sørger for, at det bliver afleveret til tiden,” siger hun.

Det står i kontrast til det, som pigerne selv oplever som den gode naturvidenskabelige elev.

“De siger, at det, der bliver genkendt og anerkendt i lige præcis de naturvidenskabelige fag og matematik, handler om at kunne noget off-script, at være lidt arrogant og være den, der ikke har brug for hjælpemidler eller noget som helst”

Samme tendens ses i en undersøgelse lavet for Villum-Fonden. Der konkluderes det, at lærere ofte har en forestilling om, at pigerne er gode til at gå i skole, mens drengene er gode til naturfag, fordi det i de fag handler om at turde fejle, eksperimentere og kaste sig ud i ting.

Det bliver anerkendt som noget godt i naturvidenskab, hvis man er en risk taker, men det er modstridende i forhold til de normer for køn, vi har været vant til, forklarer Emilie Gertz.

“Så der opstår helt klart usikkerhed ved især pigerne i forhold til at vise sit værd. Dermed bliver det også sværere at blive genkendt af lærerne som en, der er god til eller hører hjemme i fysik eksempelvis.”

Naturvidenskab er ikke kun for “supernørder”

Det skal ifølge Emilie Gertz også ses i den kontekst, vi omtaler STEM-fagene på. 

Hun mener, at der er en dominerende talentdiskurs, når man omtaler folk, der går den naturvidenskabelige og tekniske vej. At der er en forestilling om, at man skal være særligt intelligent og arbejde særligt hårdt inden for naturvidenskab og teknologi. At man ganske enkelt skal være gjort af noget særligt. 

“Hvis man skal være det der naturtalent, og man ikke bliver set som sådan et, så kan det være svært at fortsætte ad den vej, som jo nærmest kun er for de her supernørder i en eller anden forstand,”

“Den oplevelse er ret farlig i og med, at vi ved, at piger generelt rangerer sig selv lavere i forhold til, hvor gode de er til STEM. De har dårligere selvtillid statistisk set, og hvis der så er en fortælling om, at man i STEM skal være særligt klog, så kan det være kontraproduktivt.”

Når Josefine genkalder sig sin gymnasietid, kan hun genkende pointen om, at piger og deres interesse for naturfag er mere tilbøjelig til at blive overset. I hvert fald sin egen.

Hvor hun selv var typen, der var lidt tilbageholdende med at række hånden op, fordi hun ikke var sikker på svaret, så oplevede hun, at drengene havde nemmere ved bare at udbryde et eller andet. 

“Jeg ved ikke, om mine lærere har opfattet det, som om jeg var ikke var interesseret i undervisningen, men det har nok heller ikke vist det modsatte,” vurderer hun. På den måde var det sjældent hende, der fik sagt noget højt, og som hun følte var med til at gøre hende lidt overset.

Men en manglende selvtillid i forhold til drengene er ikke den eneste parameter, der giver drengene bedre forudsætninger. 

Fritidsnørderi giver drenge et forspring

I SCOPE-undersøgelsen har man fundet, at færre piger ser naturvidenskab og teknologi som noget, der har med dem og deres interesser at gøre. De har altså sværere ved at sig selv i naturvidenskaben. 

Derudover viser undersøgelsen, at drenge bruger mere af deres fritid på aktiviteter, der relaterer sig til naturvidenskab eller teknologi. 

Det kan mere konkret betyde, at de oftere kommer på Experimentarium, at de laver forsøg derhjemme eller går til fritidsaktiviteter, hvor man beskæftiger sig med naturvidenskab. Det kan være, at de oftere ser programmer om naturvidenskab eller snakker med andre om fx madspild, klima og computere. 

Det er ifølge Henrik Hermann, projektleder ved Naturvidenskabernes Hus, et udtryk for, at vi som samfund i det ubevidste er mere tilbøjelige til at opmuntre drenge til at søge mod naturvidenskaben. 

“Jeg køber ikke præmissen om, at drengene skal være mere interesserede i det end piger fra naturens side,” siger han og uddyber: 

“Jeg tror mere det handler om, hvad pigerne bliver præsenteret for i løbet af deres opvækst, og hvad det er for nogle ting, de får mulighed for at lege med. Hvad nu hvis vi gjorde det lidt anderledes?”

En undersøgelse foretaget af DEA finder, at over 70 procent af de adspurgte forældre svarer, at drenge er mere interesserede i naturvidenskab end piger. 

Blot én procent af forældrene mener, at pigerne har den største interesse indenfor de fag. 

“Man taler om dem og med dem på en bestemt måde, som gør, at det ikke er befordrende for piger at synes, at naturvidenskab er det sjove og det fede. Det er en drengeting, det her med at eksperimentere og få lov til at være god til at nørde i ting,” siger Henrik Hermann.

Det er en udlægning Emilie Gertz kan nikke genkendede til. 

“Den måde, vi socialiserer vores børn og unge på, altså måden at gøre pige på, kan blive meget snæver, fordi man får at vide, – implicit selvfølgelig, for der er ikke nogen, der siger det eksplicit – er, at piger er på den her måde, at piger ser sådan her ud og gør sådan,” siger Emilie Gertz 

Derfor er det ikke kun ved i skolerne, man kan være tilbøjelig til at tænke og arbejde efter, at drengene er mere engagerede i STEM.

Forældre og lærere er blot en del af et helt samfund, der opfostrer og socialiserer børn ind i forestillinger om, at der findes pige- og drengeuddannelser, bliver der ligeledes konkluderet i DEA-undersøgelsen. 

Det gælder forældre, venner, lærere samt dig og mig.

Derfor ser Emilie Gertz heller ikke noget “easy fix” til at forhindre skævheden.  

“Men der er ingen tvivl om, at vi skal overveje, hvad kønsnormerne gør, hvis vi gerne vil ind og rykke på en kønsbalance for alvor.”

“Vi ved, at det er ekstremt svært at bryde med normer, så hvis vi forventer, at de skal gøre det, så beder vi dem om at være noget, som kan være svært og som måske kun er for dem, der har stærke ressourcer eller som vil være undtagelsen og har et drive i det,” siger Emilie Gertz.

Tilbage i Josefine Holms lejlighed vurderer hun, at hun nok har manglet netop det drive, der kunne holde på banen til en biologiuddannelse.

Det skal også ses i lyset af, at hun i sin omgangskreds ikke har mødt meget opbakning i forhold til at søge ind på biologi.

“Det er heller ikke, fordi der er nogen, der har ment det var en dårlig idé, men hverken mine forældre eller venner har bare ikke rigtig delt min interesse for det, og så har det været svært at dele det med nogen,” siger hun.

Det er ikke, fordi hun klandrer dem, påpeger hun. 

“Men når de hverken kommer fra naturvidenskabelig baggrund eller har en interesse for det, så var det sikkert lidt sværere for dem at forholde sig til, hvorfor jeg syntes, det ville være fedt at gå den vej,” siger hun og fortsætter:

“Men havde jeg haft nogen, der kunne hjælpe mig med at forstå, hvad man kan inden for biologi og som jeg på en eller måde kunne dele min interesse med, så tænker jeg sagtens det kunne være, at jeg var begyndt at studere biologi i stedet.”

Vælger ikke kun naturvidenskab ud fra interesse

At piger ofte vokser op under kønsnormer, der ikke opmuntrer dem til at søge mod naturvidenskaben og teknologien, hænger sammen med en tendens, som Emilie Gertz har bidt mærke i, når hun interviewer de piger, der går på en naturvidenskabelig linje i gymnasiet. 

“Noget af det, som jeg synes er tankevækkende i forhold til de piger, som ser sig selv kunne vælge det her, er, at det faktisk er rigtig lidt, der har med selve uddannelserne at gøre,” siger hun. 

Hun ser især tre typer af piger på de naturvidenskabelige linjer i gymnasiet, der ved, at de vil på en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse. 

Der er den ultra-feminine kvinde, som gør det på mandens præmisser og bliver motiveret af at udfordre den norm. Hun vil gerne være den, der slipper igennem og har gjort det på trods af, at hun var kvinde.

Så ser hun ofte en gruppe etniske minoriteter, som gerne vil den vej, fordi de ser det som et sikkert valg. Det giver job efterfølgende, og det kan være en valgmulighed, hvis man ikke har snittet til at komme ind på medicin, som er det, der skaber størst sikkerhed.

“På den måde bliver det en safe way,” siger Emilie Gertz. 

Til sidst er der de piger, der er drevet af en passion for matematik, fordi man ikke passer ind i de andre klassisk feminine uddannelser, som der er ude i vores samfund.

“Det er ofte det i bund og grund ikke har så meget at gøre med, hvad der foregår på uddannelserne, men handler om den her identitetsskabelse.”

Piger “sprudler mere” uden drenge 

Ved Naturvidenskabernes Hus forsøger man netop at motivere og engagere flere unge – særligt piger – i STEM-fagene. Blandt andet gennem konceptet Science Day, som Henrik Hermann er projektleder for. 

Til Science Day bliver børn fra de sene klasser i grundskolen til og med gymnasieniveau en dag om året inviteret ind i maskinrummet ved en række STEM-virksomheder. Dagen byder på praktiske aktiviteter, eksperimenter eller andet, der kan gøre STEM-arbejdet sjovt og engagerende. 

“Vi gjorde det for at kunne give pigerne en oplevelse af, at de godt kunne finde ud af det her, og derigennem få en succesoplevelse og en tiltro til sig selv i forhold til, at det her var ikke så angstprovokerende, som de måske gik og frygtede. Det ville måske inspirere og motivere dem til at søge ad de veje,” fortæller Henrik Hermann.

Sidste år begyndte man at invitere drengene med, men Henrik Hermann forsikrer, at der stadig er fokus på at motivere specielt pigerne. Det gør de blandt andet ved at prioritere kvindelige rollemodeller. Selvom det er op til de forskellige virksomheder at sammensætte dagen, så opfordrer de i Naturvidenskabernes Hus til, at man tænker over at opdele piger og drenge. 

“Vi oplever, at pigerne sprudler mere og kommer mere ud af busken, hvis det kun er piger, der er sammen i en gruppe. De åbner sig mere op og giver sig mere til kende, og det er blevet endnu mere tilladt at sige, at man synes, at det her er sjovt og spændende, end hvis drenge var i rummet,” fortæller han. 

At forsøge at engagere pigerne i naturvidenskab i en allerede tidlig alder kan vise sig at være en god idé. De unges – og særligt pigernes – interesse for naturvidenskab og teknologi falder nemlig drastisk i grundskolens sidste år. Det viser en undersøgelse udarbejdet af Tænketanken DEA. 

Selvom Science Day kan give piger blod på tanden til at forfølge en interesse for naturfag, så mener Henrik Hermann ikke, at man på én dag kan vende tendensen. Det kræver en bredere indsats, hvis man vil skævheden mellem kønnene til livs.

Samme holdning deler man ved Engineer the Future.

“Der er behov for at gøre mange ting, hvis gerne vil have flere kvinder til STEM. Der er ikke en ting, der løser nogen som helst problematikker og slet ikke køn. Der er nok især brug for anerkendelse af, at det her er en problematik som fortjener opmærksom, og at der er mange grunde til at ændre på den, som ikke kun handler om rekruttering, men som handler om det, vi synes er så vigtigt – at alle har lige muligheder,” siger Anne Hansen.

“Man har ikke lige muligheder, hvis man både i hjemmet, i skolen og i samfundet er opdraget ind i en meget firkantet opfattelse af køn og hvad et køn kan. Så har man ikke lige muligheder, hverken som pige eller dreng.”

Selvom Josefine Holm godt kan se, at kønsnormer kan demotivere piger, når det kommer til naturvidenskaben, så kan hun alligevel ikke selv komme helt udenom dem.

I hvert fald ikke når hun prøver at vurdere, hvorfor unge kvinder fravælger netop de uddannelser.

“Jeg tror, at piger oftere har brug for at have en plan og generelt gør sig mange overvejelser, inden de begynder på en uddannelse. I hvert fald flere end drengene, som er bedre til bare at go with it og lade sig drive af en interesse i stedet,” siger hun.

“Det kan være, at man skal prøve at gøre det nemmere for piger at forstå, hvad de kan bruge de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser til,” siger hun og tager den sidste tår af sin kaffe.

Selvom hun er indtil videre er glad for sit studie, så kunne hun forestille sig, at en bedre viden derom ville have hjulpet hende til at blive ved tankerne om en naturvidenskabelig uddannelse.