Der kæmpes for at give kvinderne plads i naturvidenskaben. Midt under kampen ser forsker en “form for paradigmeskift”

Kønsfordelingen på naturvidenskabelige og tekniske uddannelser er både skæv og står i stampe. Samtidigt skriger området på mere kvalificeret arbejdskraft. Det er afgørende at bryde de barrierer, der holder kvinder væk, mener Ingeniørforeningen IDA, men hvordan får vi skabt plads til flere kvinder i de naturvidenskabelige og tekniske fag?

Landets universiteter er i disse uger fyldt med nye studerende.

På de naturvidenskabelige og tekniske af slagen, melder disse sig klar til at lære om alt fra kodning til programmering til formler i læssevis. 

Igen i år tegner der sig dog et alt for velkendt mønster for det, der er en erklæret skævhed i uddannelsessystemet. Der er alt for langt mellem kvinderne på gangene. Kun lidt over hver tredje studerende er kvinde. 

I Ingeniørforeningen IDA ses kvindernes fravalg af de uddannelser som et stort problem for Danmark.

“Vi vil gerne både kunne bekæmpe cyberangreb, opbygge vores forsvarsindustri, udvikle flere grønne teknologier, sikre vores kyster til de klimaforandringer, vi står i og sørge for, at vores life science-sektor stadigvæk kan være verdensførende,” siger Lisbet Møller Nielsen, uddannelses- og forskningspolitisk chef ved ingeniørforeningen. 

“På alle de her områder, som vi har store ambitioner for som land, skal man bruge de kompetencer, der bliver lært på uddannelser. Helst både fra kvinder og mænd, men først og fremmest nok” siger hun. 

Teknologien har brug for kvinder

Allerede nu rapporterer foreningens medlemmer om, at de har svært ved at hente nok arbejdskraft, fortæller Lisbet Møller Nielsen. Indenfor de næste år ser det ikke meget lysere ud. 

Frem mod 2030 vil Danmark mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor ingeniørskab, teknik og it. 

Derudover følger en mangel på 7000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse. Det viser en analyse foretaget for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA. 

Derfor ærgrer hun sig endnu mere over, at der ikke er flere kvinder, der melder sig ind under de naturvidenskabelige og tekniske faner, for vi går glip af “et stort potentiale,” mener hun.  

“Men vi skal også have flere kvinder, fordi vi ved, at diversitet er vigtig i udviklingen af teknologi, så man får bedre løsninger. De bliver bedre for brugerne, og der opstår mindre risiko for bias,” siger Lisbet Møller Nielsen.

Der er talrige eksempler på, hvordan teknologi bliver formet af bias. Fraværet af kvinder indenfor nogle fag gør, at nogle af de løsninger, der udvikles, tager udgangspunkt i manden og den mandlige krop.

Et eksempel er nogle af de første airbags, der blev udviklet, som tog udgangspunkt i den gennemsnitligt større mandekrop i forhold til højde og vægt. Det havde fatale konsekvenser for kvinder og børn, der var involveret i biluheld.

Situationer som den er netop en af grundene til, at Cathrine Hasse, professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, mener, at vi skal arbejde for at få flere kvinder i de naturvidenskabelige fag. 

“Det som i mange år har drevet vores velfærdssamfund, har været drevet af teknologiudviklingen. I den forstand er det vigtigt, for kvinder udgør halvdelen af befolkningen, men har ikke halvdelen af mulighederne for at påvirke de teknologier, der bliver udviklet og former os. Det er en del af vores teoretiske forståelse, at de her teknologier ikke bare er nyttige værktøjer. De er ikke uskyldige, og de gør ting, som også er uforudset,” siger hun. 

Skævheden står i stampe

Vil man nå en ligelig fordeling af kønnene er der et stykke vej at gå endnu. I flere år har andelen af kvinder på STEM-uddannelser stået i stampe. 

STEM (science, technology, engineering og mathematics) dækker over kataloget af naturvidenskabelige uddannelser, herunder datalogi, fysik, kemi, idræt og biologi lige så vel som de tekniske, hvor ingeniøruddannelserne hører under.

Uddannelser til læge, tandlæge og farmaceut hører derimod ikke ind under de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. De hører i stedet til de sundhedsvidenskabelige. 

I 2019 udgjorde kvinder 32 procent af de optagne på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. I 2024 er det tal steget til 34 procent. 

Både stilstanden, manglen på arbejdskraft og manglen på diversitet giver anledning til at spørge os selv om, hvad det er, der får kvinderne til at holde sig væk, mener Lisbet Møller Nielsen. 

“Det er ikke et spørgsmål om løn eller arbejdsvilkår, hvor STEM-uddannelserne er virkelig konkurrencedygtige i forhold til andre områder. Det er uddannelser, hvor du kommer til at få spændende, relevante job, og det er heller ikke, fordi det ikke er meningsfuldt at arbejde med fx den grønne omstilling eller sikkerhed i den digitale udvikling,” siger hun og fortsætter: 

“Alligevel er der åbenbart en barriere for mange kvinder i forhold til at søge ad de her veje.” 

Forskningen peger ganske rigtigt på, at der er flere barrierer, der er med til at give drenge betydeligt bedre forudsætninger for at gå ad STEM-vejen end piger. 

Det viser sig nemlig, at drenge bruger mere tid på naturvidenskabelige og tekniske fritidsinteresser end piger, hvilket gør det nemmere for dem at vælge og se sig selv høre til i STEM-fagene. Det viser en undersøgelse i forskningsprojektet SCOPE, der ledes af Institut for Naturfagenes Didaktik. 

Undersøgelsen viser også, at drengene har nemmere ved at se, at naturvidenskaben har noget med dem at gøre, og at de også har en betydeligt større tro på egne evner inden for området end piger har. 

Det er til trods for, at piger generelt klarer sig mindst lige så godt som drengene i de naturvidenskabelige fag.

Leg, læring og rollemodeller

Tilbage står spørgsmålet om, hvordan man kan vende tendensen, så flere piger får mod på at give sig i kast med STEM-fagene.

I mange år har man på helt skæv vist forsøgt at gøre op med kønsskævheden, mener Anne Hansen, der er seniorkonsulent ved Engineer the Future. 

“Det tog mange års bevægelse før man indså, at man ikke flytter noget, hvis bare man tror, at man kan vise billeder og dele spændende historier om, hvad man kan lave som cand.scient. eller ingeniør,” siger hun og fortsætter: 

“Hvis man hader naturfagene eller slet ikke er motiveret i den retning, så kan nok så spændende billeder af uddannelser ikke flytte ret meget.” 

Derfor arbejder man ved Engineer the Future blandt andet med at undervise folke- og gymnasielærere i, hvordan ingeniørvidenskab, herunder specielt problemløsning, kan bruges i undervisningen til at engagere eleverne. 

Man forsøger ofte at gøre eksemplerne konkrete. På en skole i Vejle skulle eleverne selv forsøge at finde en løsning på, hvordan man kunne lede vandet væk fra en cykelsti nær skolen, der var blevet oversvømmet efter et skybrud.

“Det kan jo være også vildt engagerede, fordi de vitterligt følte på egen krop, at den der cykelsti ikke kunne bruges,” fortæller Anne Hansen.

At forsøge at engagere pigerne i naturvidenskab allerede i grundskolen kan vise sig at være en god idé. De unges – og særligt pigernes – interesse for naturvidenskab og teknologi falder nemlig drastisk i grundskolens sidste år. Det viser en undersøgelse udarbejdet af Tænketanken DEA. 

Håbet er også, at man med den form for undervisning vil give flere børn og unge, især piger, mod på at søge mod en naturvidenskabelig eller teknologisk uddannelse, selvom Anne Hansen erkender, at det ikke er nem opgave med en hurtig løsning. 

Derfor prøver man nu også at arbejde bredere med den måde, man forsøger at engagere pigerne i. 

De skal motiveres i undervisningen, og de skal helt med ind i virksomhederne, hvor de kan se, hvad der er af muligheder og møde andre kvinder, der har samme interesse. 

Sådan mener Henrik Hermann, projektleder ved Naturvidenskabernes Hus, at man bør gribe problemstillingen an. 

I stedet for at arbejde med lærerne og undervisningen, arbejder de med børnene og de unge, som bliver inviteret ind i maskinrummet ved en række STEM-virksomheder. 

Der byder dagen på praktiske aktiviteter, eksperimenter eller andet, der kan gøre STEM-arbejdet sjovt og engagerende. 

“Vi startede det for at kunne give især pigerne en oplevelse af, at de godt kunne finde ud af det her, og derigennem få en succesoplevelse og en tiltro til sig selv, fordi vi ved, det kan halte lidt efter,” fortæller Henrik Hermann, der er projektleder for Science Day. 

“Derudover er det lidt et dogme, at der skal være kvindelige rollemodeller, så de ville se nogen, de kunne spejle sig i, og nogen, de kunne blive inspireret og motiveret af,” fortæller han om tankerne bag projektet.

Indsatser hvor man kan få lov at møde andre kvinder og piger, som interesserer sig for noget af det samme som en selv, kan være motiverende for piger.

Det fortæller Emilie Gertz, ph.d.-studerende ved Institut for Naturvidenskabelig Didaktik, som forsker i de eksklusioner, der kan betyde, at unge kvinder styrer udenom STEM-uddannelserne.

På den måde kan indsatser som Science Day være med til at gøre en stor forskel, mener hun. 

“Der er forsket rigtig meget i rollemodeller, og vi ved, at det kan have en kæmpe effekt, så det er super at have initiativer som gør, at man nemmere kan se sig selv i det,” siger hun. 

“Men det handler også om at kunne blive genkendt af andre som en, der kan arbejde inden for det. Det kan godt være, at man kan se sig selv i det, men hvis alle andre omkring en synes anderledes, så kan man godt begynde at tvivle på sig selv.” 

Der kan pigerne risikere at komme til kort, for der er en del forskning der tyder på, at der er stadig er en herskende forestilling om, at drenge er bedre egnet til de naturvidenskabelige fag.

En undersøgelse foretaget af DEA finder, at over 70 procent af de adspurgte forældre svarer, at drenge er mere interesserede i naturvidenskab end piger. 

Blot én procent af forældrene mener, at pigerne har den største interesse indenfor de fag. 

Henrik Hermann køber dog ikke ind på den stereotype præmis om, at drenge er mere interesserede i det end piger fra naturens side. 

“Fra barnsben præger vi både piger og drenge på måder, som bevæger dem i en eller anden form for retning, men jeg køber ikke præmissen om, at piger skulle være på en bestemt måde, og at der derfor er færre, der vil tage en naturvidenskabelig uddannelse,” siger han.

“Drenge leger med biler, og piger leger med dukker, men hvad nu hvis vi gjorde det lidt anderledes?” spørger han retorisk. 

Når Science Day er ovre gennemfører Naturvidenskabernes Hus rundspørger blandt de deltagende elever. Projektlederen fortæller, de gennem dem “får meget positive tilbagemeldinger.” 

Over 70 procent af eleverne siger, at de har fået en større viden om hvilke karrierer og muligheder, der er inden for området. Over 80 procent siger, at de er blevet motiveret af rollemodellerne, fortæller han. 

Men Henrik Hermann erkender, at det er svært at sætte initiativet i direkte forbindelse med optag på de videregående uddannelser. 

“Det er svært at gøre. Der er rigtig mange forskellige parametre i spil i forhold til om piger, kvinder og andre har lyst til at forfølge en karriere inden for STEM, så det er ikke gjort med Science Day,” siger han. 

“Men vi er overbevist om, at det er en brik i puslespillet for at nå det mål, at der er flere, der skal inspireres til sådan en uddannelse.”

Fra coding café til campus 

Det kan i sagens natur være svært at vurdere om Engineer the Future og Naturvidenskabernes Hus har en vedvarende effekt på de piger, der tager del i initiativerne. 

En anden indsats har dog nemmere ved at drage en parallel mellem initiativ og optag på en STEM-uddannelse. 

IT-Universitetet i København har siden 2015 afholdt “Coding Café” og “IT-Camps”, som henvender sig til piger, der går på gymnasiet eller holder sabbatår. 

Her lærer pigerne hvad programmering, data og kunstig intelligens er, og hvad det kan bruges til. I løbet af dagene arbejder de i workshops og møder andre kvinder, der studerer og arbejder indenfor branchen.

Universitetet mener, at det specielt er de to indsatser, der har gjort en forskel. Og forskellen er mærkbar. 

I 2015, hvor IT-Universitetet startede indsatsen, udgjorde kvinderne 25 procent af optaget på universitetets bacheloruddannelser.

Siden hen er der kommet betydeligt flere til. I 2024 udgjorde kvinder 37 procent af optaget og har dermed bevæget sig over landsgennemsnittet. 

Flere af de kvinder, der har søgt mod IT-Universitetet viser sig netop at komme fra de initiativer, der bliver afholdt. Universitetet oplyser, at henholdsvis 26 og 25 procent af de deltagende piger efterfølgende har søgt om optag på en af deres bacheloruddannelser. 

Flere uddannelser er helt uden kvinder 

Mens der fra flere sider bliver arbejdet for, at kvinder skal få lyst til at søge mod naturvidenskaben, er der nogle STEM-uddannelser, der ikke har problemer med at tiltrække kvinder.

Det gælder blandt andet en bred vifte af uddannelser inden for biologi, hvor der på mange af dem er en majoritet af kvinder. På nogle af dem er der så mange, at kvinderne udgør to tredjedele af de studerende

På samme tid er der flere uddannelser, hvor man skal kigge langt efter kvinderne. 

I optaget for 2024 er der seks uddannelser, hvor der slet ikke går nogle kvinder. Det gælder blandt andet uddannelserne til elektrisk energiteknologi på Danmarks Tekniske Universitet og elektronik og  systemdesign på Aalborg Universitet. 

På de 12 maskinmesteruddannelser i Danmark er der samlet set 96 procent mænd og fire procent kvinder ud af 729 studerende. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.  

“Det er som om, at jo mere fysik, IT og matematik, der præger uddannelserne, så vil der være flere drenge,” siger Anne Hansen, seniorkonsulent ved Engineer the Future. 

Det peger ind i en tendens Cathrine Hasse, professor ved DPU, også har bidt mærke i gennem sin forskning. 

“Noget af det kvinder generelt interesserer sig for, er de aspekter af forskning og videnskaben inden for STEM, der er tæt på det menneskelige. På menneskets sociale relationer, på menneskers følelser, på menneskers hverdagsliv,” siger Cathrine Hasse.

Hun har forsket i kønsforskelle på både fysik- og på ingeniørfagene, hvor hun på begge områder har set, at det kan være svært at tiltrække kvinder. 

“De kvinder, der så går ind i de fagligheder (STEM, red.), ser ud til at have nogle andre præferencer end hovedparten af deres mandlige kolleger. I fysikfaget viste det sig, at kvinder specielt gik ind i klimaforskning og laserfysik. Hvorfor gik de ind i laserfysik? Fordi laseren meget konkret kunne bruges til hospitalsudstyr,” siger hun.

Man kan lokke kvinder til selv datalogi

Hvis man vil lykkedes med at få flere kvinder ind i de naturvidenskabelige og tekniske fag, så mener Cathrine Hasse, at uddannelsessystemet skal anerkende behovet for samspil mellem teknologi og mennesker. 

Hvis man prioriterer at gøre det, kan det være med at få flere kvinder til at søge ad STEM-vejen. Det findes der eksempler på. 

Nogle af de uddannelser, hvor kvinder notorisk har været underrepræsenteret er på datalogi-uddannelser. 

Men da Københavns Universitet sidste år opstartede en uddannelse for kognitions- og datavidenskab, der er en kombination af psykologi og datalogi, endte det med at flere kvinder end mænd søgte ind på den. Også flere kvinder blev optaget. 

Det samme gælder for i år, hvor 54 procent af optaget er kvinder. Det er tilmed den eneste datalogi-uddannelse, der har flere kvindelige end mandlige studerende. 

På andre naturvidenskabelige og tekniske uddannelser har man også set, hvordan en kobling med humane videnskaber kan tiltrække flere kvinder. Det gælder fx ingeniørstudier med design-, sprog- eller miljøfokus. Flere af disse har flere kvindelige end mandlige studerende.

Ved Ingeniørforeningen IDA ser man derfor med spænding på de muligheder, der er for at fagkombinere dele af STEM-uddannelserne. 

“Der er selvfølgelig nogle STEM-uddannelser, der er helt specialiseret på én måde. Men der er også nogen, fx inden for det datalogiske område, hvor dele om menneskers adfærd og sociologi også ville være rigtig relevante at få ind i uddannelserne,” siger hun og fortsætter:

“På den måde kan man, når man skal udvikle programmer og systemer, få nogle kompetencer med, der typisk appellerer mere til kvinder”

Det er dog ikke, fordi Lisbet Møller Nielsen mener, at man skal ændre uddannelserne for at få en rigtig kønsfordeling af ansøgere. 

Men hun mener, at man godt kan tilpasse nogle af uddannelserne med aspekter, som også kan fungere godt i forhold til at få flere kvinder til at søge dem.

“Det kan være, at man begynder at prioritere, at de tekniske uddannelser også skal kunne indtænke aspekter af, hvordan vi mennesker møder systemer og teknologi og interagerer med dem. Hvad betyder det egentlig for, hvordan vi som mennesker er indrettet i vores hoved? Hvad betyder det for den måde, vi interagerer med systemet på?” siger hun.

Takten om at inddrage mere humane dele i STEM-uddannelser, der typisk appellerer mere til kvinder, er positiv, hvis man spørger man Emilie Gertz.

“At kombinere noget af det feminine – at man er interesseret i mennesker, omverden og gerne vil gøre en forskel – ved at putte det ind i STEM-uddannelserne gør, at det bliver nemmere at se sig selv som kvinde i det,”  siger Emilie Gertz. 

“Jeg synes det er rigtig, rigtig godt at man kan se, at det er ved uddannelserne problemet ligger, og at det er så snævert, så folk ikke kan se sig selv i det. Engang tænkte man, at det var pigerne, man skulle fikse, men nu er man gået over til at ville fikse uddannelserne.”

“En form for paradigmeskifte”

Cathrine Hasse ser netop, at der bliver en større villighed til at genoverveje vores tilgang til teknologiudvikling. 

“Da jeg begyndte på det her op igennem 2010’erne, der var hovedfokus nærmest alene på at udvikle teknologier eller bestemte typer af fysik, mens man har haft mindre interesse for, hvad det har betydet, altså hvad konsekvenser af det har været” 

Men Cathrine Hasse ser også, at der ved at ske et ryk. Hun kalder det for “en form for paradigmeskifte,” hvor man er begyndt at tænke naturvidenskab og teknologi mere bredspektret. 

Det kan vise sig at være til kvindernes fordel, når man tager højde for deres typiske fagpræferencer. 

“Vi forstår efterhånden, at alt teknologi ikke i sig selv kan løse de her problemer, men samspillet mellem teknologi og mennesker vil fungere.”

“Jeg tror, at den tekniske verden og arbejdsgivere begynder at efterspørge den form for forskning og arbejde og uddannelse, som forstår samspillet bedre – både for at løse klimakrisen, for at løse krige og migrationsproblemer og for at løse sygdomsaspekter,” siger hun og fortsætter: 

“Det betyder også, at der kommer flere kvindelige stemmer og synspunkter i spil, når det gælder udviklingen.”

Til spørgsmålet om, hvorvidt hun mener, at det kan være med til at rette op på skævheden mellem kønnene, fortæller hun, at hun er håbefuld. Også selvom det godt kan være, at det er for optimistisk, vurderer hun selv. 

Men udviklingen ser ud til at afspejle en generel opløsning af kønsstereotyper inden for uddannelse. 

Der er trods alt en mindre stigning i andelen af kvinder, der søger ind på STEM-uddannelse. Lige så vel, som der også er større andel mænd end tidligere, der søger ind på uddannelser som pædagogik og sygepleje, hvor kvinder traditionelt har været i overtal.

På den måde mener Cathrine Hasse, at vores forestillinger om, hvilke fag de forskellige køn arbejder under, trods alt er knap så hårdt skitseret som de tidligere har været. Og i og med at STEM-områder er en del af vores fælles kultur, så der vil naturligt, omend langsomt, komme flere kvinder til de fag.

»Men det er universiteternes ansvar at nytænke, så der kommer flere spændingsfelter mellem de naturvidenskabelige retninger,« siger Cathrine Hasse.